Min profil
Jeg er certificeret coach og stresscoach
Jeg har siden efteråret 2024 som selvstændig tilbudt ledelsescoaching, mentorforløb, teamsparring samt stresscoaching til erfarne og nye ledere.
Foruden min coachuddannelse fra Sofia Manning har jeg flere coach- og lederuddannelsesforløb med mig, hvor menneskesynet og tænkningen har været systemisk og narrativ.
Med mange års ledelseserfaring i rygsækken
Jeg har en meget stor passion for og viden om ledelse, som jeg størstedelen af mit arbejdsliv har beskæftiget mig med. Jeg er tidligere mangeårig skoleleder på forskellige ledelsesniveauer og fra flere kommuner og organisationsformer.
Fra skoleleder til selvstændig – men stadig med fokus på ledelse
Siden 2018 har jeg desuden været indehaver af Skoleleder-Vikar, der tilbyder ledelsesassistance bl.a. til skoler, specialtilbud og dagtilbud med akut behov herfor. Hvilket også har givet mig et stort indblik i de problematikker, som mange ledere/
Min tilgang tager afsæt i dig og i din virkelighed
Jeg står således både teoretisk og praktisk på et bredt og solidt fundament.
Min tilgang som ledelsescoach og samtalepartner vil dermed også være meget fleksibel og altid med udgangspunkt i, hvad du som leder har behov for at tale om/arbejde med.
Dette uanset om du ønsker at opnå et konkret mål eller forandring, at skabe en større livsbalance, få fornyet fokus på dine værdier eller at have et fortroligt rum til at vende fastlåste situationer eller svære beslutninger.
Min metode og tilgang
Fra indsigt
til accept
og handling
Både som ledelsescoach og stresscoach er min tilgang at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor du som leder får klarhed, indsigt og konkrete handlemuligheder. Min tilgang rummer således både udviklingsorienteret ledelsescoaching og en mere styret og støttende stresscoaching, afhængigt af dit behov.
Ledelsescoaching og -sparring
Som ledelsescoach stiller jeg de nødvendige og tilpas udfordrende spørgsmål og giver dig således rum til refleksion, indsigt og udvikling. Jeg støtter dig i at nå dine mål, samt med at få øje på dine mønstre, din motivation og dine muligheder for at handle anderledes i dit lederskab.
Sofia Mannings coachingmetode De 6 Trin med supplerende refleksionsøvelser og ”værktøjer” vil almindeligvis være rygraden i minimum de første par coachingsessioner. Nedenfor kan du i en kort version læse om, hvad de 6 trin består af, og hvad du således kan forvente, at vi vil komme ind på i coachingen. Desuden vil du vil også mellem coachsessionerne som hjemmearbejde blive opfordret til at lave nogle forskellige refleksionsopgaver
Stresscoaching og -rådgivning
Mit stresscoachingforløb er for dig, der er lettere eller moderat stressbelastet. Og min tilgang som stresscoach vil derfor være mere styrende og struktureret end et klassisk coachingforløb normalt er. Jeg hjælper dig med at identificere dine stresssymptomer og med at undersøge de bagud liggende årsager til at du udvikler stress. Og samtidig med at skabe realistiske tiltag til at reducere stressbelastningen og genopbygge balancen.
Du vil skulle arbejde med konkrete værktøjer og øvelser, som både hjælper dig til med at få stressen ud af kroppen – og til fremover at blive i stand til at forebygge og håndtere en evt. ny stress stressbelastning.
Er du derimod langvarig og alvorligt stressramt vil jeg kunne tilbyde dig et støttende samtaleforløb.
Her vil fokus først og fremmest være på at genskabe “ro” – og at støtte krop- og nervesystem i at komme sig oven på den alvorlige stressbelastning.
Coachingmodel: De 6 Trin
Fundamentet, når du ønsker fokus, klarhed og nye handlemuligheder
1) Målafklaring – hvad er det, du ønsker at opnå
Måske har du behov for at udvikle dig ledelsesmæssigt. Eller måske oplever du, at der er en eller flere problemstillinger, som udfordrer dig – og som du ønsker at forandre, men hvor du har svært ved at se, hvordan du skal gøre det. Det kan også være, at du føler dig trist og uden overskud, men at du samtidig har svært ved at sætte ord på, hvad der præcist er galt. Så er det der, vi starter, for coaching handler netop også om at finde frem til, hvad det i virkeligheden er, som fylder – og hvorfor.
2) Forhindringer – hvad forhindrer dig i at nå dit mål
På dette trin arbejder vi med hvad det er, som reelt forhindrer dig i at lave den ønskede forandring? Ofte lader vi os stoppe af noget, som måske er overfladeforhindringer – eller gamle historier/sandheder og overbevisninger.
3) Motivation – hvori ligger din motivation for at opnå målet
Hvad vil det koste dig, hvis du fortsat lader dig stoppe af dine forhindringer?
Hvad vil det give dig, hvis du vælger at overkomme dem?
4) Bryd Mønsteret
Her arbejder vi med, hvilke fortællinger, mønstre og overbevisninger, som fastholder din adfærd
– og med hvordan du bryder det.
Hvad må du acceptere?
Hvad vil du handle på?
5) Nye alternativer – dit nye alternativ til dit gamle mønster
På dette trin støtter jeg dig i at kunne lave en effektiv plan for, hvordan du fremover kan handle, tænke og fastholde den ønskede forandring.
6) Den gode afslutning
Her præciserer vi den endelige forpligtende aftale, dvs. hvad du nu kan committe dig til.
Hvad og hvem kan støtte dig?
Hvordan kan du støtte dig selv?
Hvad tager du med dig fra coachingforløbet/
